Om JAF

Om Jysk Akademisk Fægteklub

Jysk Akademisk Fægteklub er en klub, der har eksisteret siden 1958 og som har rod i universitetsmiljøet. Selvom navnet og klubben er udsprunget i det akademiske miljø er det imidlertid ikke kun studerende, vi henvender os til. I dag rummer klubben folk i alle aldre og med mange forskellige baggrunde.

 

Klubben holder til i Århus Statsgymnasiums lokaler og er den eneste fægteklub i Århus og omegn.

I JAF er det muligt at fægte med både kårde og fleuret, som er to ud af i alt tre discipliner indenfor moderne sportsfægtning.

 

I slutningen af 1900-tallet stoppede forsvaret med at uddanne fægtemestre, så de danske klubber, herunder JAF, har siden rekrutteret fægtemestre fra udlandet. I JAF har vi fægtemester Krzysztof Borowski tilknyttet som er uddannet i Polen. Derudover har vi et team af kompetente fægtere med en del erfaring som varetager børnetræningen og til tider supplerer Krzysztof.

 

Klubbens fundament er medlemmerne. I JAF er der mellem 40 og 50 medlemmer, som udgør klubbens rygrad. Det, at klubben ikke er så stor, er med til at mange oplever at både begyndere, øvede, forældre, ledelse, trænere og venner af klubben udgør en enhed, som gør JAF til et godt sted at være.    

 

Vi mener at fægtning er for ALLE!

Vi vil i JAF gennem glæden for sporten og klubben gerne skabe grundlaget for, at hvem som helst kan dyrke sporten! Om det er er den fattige studerende, som gerne vil holde sin fysiske form når bøgerne ikke fylder for meget, om det er den 6-årige Jack Sparrow som egentligt bare synes, at det kunne være fedt at stikke sine venner ned og hygge med dem på én gang, om det er de elite-orienterede der ønsker udfordring og den helt hårde behandling, eller om det er dem der blot ønsker at hyggefægte et par kampe og ellers nyde selskabet. Uanset hvem der gerne vil fægte og på hvilket niveau de ønsker det, er de velkomne i JAF og vi vil forsøge at imødekomme deres ambitioner - store som små.