Regler og procedurer
Trænerbemanding
På hvert B&U-hold må der ved hver træning maksimalt være tre trænere, der kan få godtgørelse. Hvad med voksenholdet?
Bestyrelsesmedlemmers kontingent
Medlemmer af bestyrelsen, der er aktive fægtere, betaler halvt kontingent i den periode vedkommende sidder i bestyrelsen. For et barn, hvis forælder sidder i bestyrelsen, betales også halvt kontingent.
Trænerlønning
Der betales en godtgørelse til B&U-trænerne på 25 kr. pr. time. Voksentrænerne får 50 kr. pr. time og betaler halvt kontingent. (Vedtaget 9. juni 2005.)
Den koordinerende B&U-træner får en højere godtgørelse på 50 kr. pr. time. Hvad får koordinerende voksentræner?
De koordinerende B&U- og voksentrænere har ansvaret for at der ved udgangen af hver sæson (juni og december) til kassereren afleveres en liste over antallet af timer, hver træner har været til stede.
Årets gang: Hvad sker der normalt hvornår?
- September: Opstart af nye B&U- og seniorhold.
- Oktober: Informationsmøde for 1) børn plus forældre og 2) nye seniorer. Fest, udstyrsbestilling.
- November: Våbenreparation, det nye JAF-stævne.
- December: Juleafslutning for børn og seniorer.
- Januar:
- Februar: Fest
- Marts: Opstart af nye seniorer og børn.
- April: Udstyrsbestilling, våbenreparation
- Maj:
- Juni: Sommerafslutning
- Juli-august: Sommertræning en gang ugentligt for seniorer og mandagsbørnene.
Regler for passivt medlemsskab
Passivt medlemskab dækker et antal hele måneder og skal meldes til kassereren på forhånd. Man kan ikke være med til træning som passivt medlem. Man kan godt være træner (og dermed få godtgørelse). Man kan ikke afholde medlemsarrangementer.
Lektioner
Halvdelen af lektionerne skal fægtemesteren give til fægtere, der har skrevet sig på lektionslisten. Derudover udtager fægtemesteren selv øvrige fægtere til lektion.
Fægtere, som er i restance med kontingentbetaling, har ikke ret til lektioner.
Administration af ventelisten til børne- og ungdomsholdene
Som udgangspunkt kommer de først opskrevne først til. Dette kan tilsidesættes, hvis det er nødvendigt af hensyn til en balanceret alders- og kønsfordeling på holdene.
Transportudgifter for trænere til børnestævner
Trænere, der tager til børnestævner, skal have alle omkostninger dækket, især rejse og om nødvendigt kost og logi (25. jan. 2005).
Gravering af vandrepokaler
Klubben betaler for gravering af vandrepokaler (vedtaget 25. jan. 2005).
Transportstøtte til B&U-DM
Der gives 100 kr. pr. udgift (pr. bil eller pr. billet) (vedtaget 8. marts 2005).
Medlemsarrangementer
For aktive medlemmer koster leje af klubbens udstyr i to timer 300 kr., som betales til klubbens kasserer. Medlemmet skal selv leje lokale. Medlemmet skal selv være tilstede som instruktør under hele arrangementet, og en ekstra instruktør koster 300. kr. Børnene skal altid have en voksen instruktør.
Nøgleafhentning
Ved starten af hver sæson laver Krzysztof en liste med datoer for stævnerne. Når den er modtaget, foregår bestillingen af lokaler via kommunens hjemmeside (netinterbook.cabo.dk). Når bestillingerne er godkendt, modtages en bekræftelse fra kommunen. Ca. en uge før stævnet kontaktes pedellen, og der aftales nøgleafhentning mm. Efter stævnet skal nøglerne naturligvis afleveres igen.
Der kan vælges mellem en række lokaliteter til stævner, men det har vist sig mest hensigtsmæssigt at bruge salen på Malling skole konsekvent. Dette skyldes at denne sal har den rette størrelse og normalt er fri i de perioder, hvor vi skal bruge den. Brugen af det samme lokale til alle stævner aflaster naturligvis nøgleforvalterens job, da der så kun skal hentes nøgle en gang.