 |
|
|
|
|
|
|
 |
|
Nathalie Ahl ny Danmarksmester på damekårde! Vi ønsker alle Nathalie Ahl et STORT tillykke med danmarksmesterskabet 2009 i damekårde. Ubesejret igennem alle kampe og en spændende finale med slutstillingen 15-14 sikrede Nathalie den endelige sejr. Hjertelig tillykke! Se David Bondes fine video fra damekårdefinalen her. Læs mere på nyhedssiden, også om de andre flotte resultater. |
 |
 |
 |
JAF-stævnet 2009 / JAF Jubilee 2009 JAF-stævnet blev afholdt i Frederiksbjerg-hallerne i Århus i weekenden den 14.-15. november 2009.
Resultater JAF-stævnet / Results JAF Jubilee Senior herre kårde / Senior Men Epée: 1) Dirk Roeder (GER), 2) Carlo Rota (ITA), 3) Gerald Hinz (GER) og Martin Jensen (DEN) Senior dame kårde / Senior Women Epée: 1) Nina Aabech (DEN), 2) Louise Hooge (DEN), 3) Teresa Osland (NOR) og Esther Pasch (GER)
JAF ønsker vinderne tillykke og tak til alle deltagere, dommere, observatør og frivillige kræfter for et godt stævne. Vi ses til næste år! JAF congratulates the winners and would like to thank the participants, the referees, the observateur and the many people who helped the organisors. See you all next year!
Galleri/Gallery curtesy of Andreas Krautwald
Tv2 Østjylland indslag om stævnet |
Flot indsats og opbakning til Jysk-fynsk mesterskab. En fantastisk opbakning fra såvel voksne, børn og unge til årets Jysk-fynske mesterskaber i Vojens den 5.og 6. december viste stor klub fællesskab i Jaf. Der blev dystet med tilråb og hjælp fra holdkammerater. Især viste de unge øvede fægtere klub ånd ved at hjælpe de nye fægtere med råd og kyndig vejledning under kampene – ligesom Martin igen ydede stor dommerindsats - stor tak fra Jaf til jer. Mesterskabet blev også fejret med mange podie placeringer til Jaf, således var damekårde og drenge puljen kun besat med Jaf fægtere – læs om de mange flotte placeringer til Jaf fægtere her og læs mere her... Galleri her... Mange tak til Marianne Lentz for billederne Jaf ønsker alle fægtere tillykke med deltagelsen i Jysk – fynsk mesterskab og de flotte placeringer, og siger tak for godt mesterskab til Krzysztof og Vojens fægteklub.
|
DM for B&U den 23-24 januar *JAF siger tak til alle for en forrygende træninglejr -talentsamling i Globus i julen.* Galleri her: ( følger senere ) |
Seneste rangliste stævne i Mahaut. Julius Sørensen og Mathias kamp deltog den 5.dec i årets 2.rangliste stævne i talentudviklingsprojektet og ligger nu som henholdsvis nr. 6 og nr. 9 i drenge fleuret ud af 21 deltagere. For Julius er placering endog opnået med brud på fægtehånden, ved begge stævner- flot resultat på venstre hånd. I drenge kårde er Mathias Kamp og Malthe Kjær henholdsvis nr 7 og 9 ud af 9 Jaf ønsker tillykke og ser frem til næste ranglistestævne ved Dm den 23.-24 januar. |
JAF ta’r guldet: Århusiansk dominans ved de Jysk-fynske Mesterskaber i kårdefægtning
JAF (Jysk Akademisk Fægteklub) var stærkt dominerende, da de Jysk-fynske Mesterskaber i kårdefægtning lørdag blev afviklet i Vojens. I seniorklasserne blev bordet ryddet med guld hos både herrerne, damerne og i holdturneringen. I ungdomsklasserne var der gevinst hos damekadetterne (16-18 år) med både guld, sølv og bronze. For andet år i træk vandt Kasper Pedersen i overbevisende stil herrernes individuelle mesterskab. Med Kaspers hurtighed, timing og eksplosive udfald var der ganske enkelt ikke nogen, der kunne hamle op med ham. I finalen besejrede han den rutinerede Ole V. Nielsen fra Fægteklubben Vojens. Bjarke Møller-Madsen fra JAF viste også flotte takter ved at sikre sig en bronzemedalje.
Hos damerne var der fuld JAF-dominans, idet alle fire medaljer gik til klubben. Efter et par års fravær på sejrsskamlen vendte Anne T. Jensen tilbage til den øverste plads, hvor hun tidligere har stået to gange. Sølvet gik til Jannie Høtoft, og de to bronzepladser gik til Julie Hansen og Ann Sofie Hald.
De Jysk-fynske Mesterskaber er altid en lang og hård turnering, hvor der efter de individuelle konkurrencer fægtes en holdkonkurrence med deltagelse af både herrer og damer. For andet år i træk tog Kasper Pedersen, Jeppe Friis Madsen og Julie Hansen guldet til JAF. I den spændende finale blev det taktiske overblik og evnen til at holde hovedet koldt afgørende, da de unge, fremadstormende herrer fra Odense Fægteklub blev besejret. I holdturneringer fægtes der også om bronzen, og JAF’s andethold, bestående af Bjarke Møller Madsen, Jan Jakobsen og Malte Gemzøe vandt endnu en medalje til klubben ved at vinde denne kamp over Vojens.
JAF’s damekadetter (16-18 år) gjorde næsten seniordamerne kunsten efter med både guld, sølv og den ene bronzemedalje. Nathalie Ahl vandt guldet, mens Henriette Lund og Camilla Skadborg tog henholdsvis sølv og bronze. Der var ved mesterskaberne deltagelse fra fægteklubberne i Odense, Ringkøbing, Svendborg, Vojens - og altså Århus.
|
Medaljer til Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) ved Højland Cup
Da der i weekenden blev fægtet Højland Cup i Thisted sikrede JAF- fægtere sig medaljer både i lørdagens fleuret- og søndagens kårdekonkurrence. Det blev til en bronzemedalje til Martin Lindegaard på fleuret og ligeledes en bronzemedalje til Kasper Pedersen. Stævnet i Thisted var stærkt besat med folk fra toppen af dansk fægtning, så selvom antallet af deltagere ikke var så stort, er de gode resultater et stort plus for klubben og for Martin og Kasper.
Efter udmærket fægtning i de to indledende puljeomgange, der sikrede ham en god seedning til udslagskampene, vandt Martin sin kvartfinale over Frederik Gjørup fra Thisted med 15-12. I semifinalen måtte han dog se sig slået 15-8 af den senere vinder af stævnet og tidligere danmarksmester Alexander Norman Jørgensen fra Hellerup Fægteklub.
I søndagens kårdeturnering banede rigtig god fægtning i puljerne vejen til semifinalen for Kasper, idet han inden udslagningen lå seedet som nummer ét. I ottendedelsfinalen og kvartfinalen vandt han over klubkammeraterne Anne T. Jensen og Jan Jacobsen, men i semifinalen kunne han til sidst ikke holde trit med den dobbelte danmarksmester (både fleuret og kårde) Phillipe Jørgensen fra Hellerup. 15-10 til Jørgensen blev slutresultatet.
Fra JAF deltog, foruden de allerede nævnte, Martin Brandt Rasmussen på fleuret samt Jeppe Friis Madsen og Jannie Høtoft på kårde.
Jeppe nåede ligesom Jan, som vandt sin ottendedelsfinale over klubkammeraten og fleuretmedaljetageren Martin Lindegaard, frem til kvartfinalen.
I sin ottendedelsfinale vandt Jeppe 15-13 over Alexander Norman Jørgensen, som efter sejren i fleuretturneringen også ville prøve lykken på kårde. Men i kvartfinalen blev cifrene vendt om, så Jeppe tabte 13-15 til Phillipe Jørgensen, som altså blev den store stygge JAF-dræber.
Damer og herrer fægtede sammen, men der blev naturligvis også uddelt medaljer til de tre deltagende damer i henhold til deres indbyrdes placeringer, hvorfor Jannie og Anne kunne tage henholdsvis en sølv- og bronzemedalje med hjem.
Alle resultater fra Højland Cup kan findes på http://www.studie7.dk/faegtning |
JAF og AROS OL Læs Interview med Jannie Høtoft her |
AROS OL 2008
JAF deltager i Aros OL 2008 torsdag den 12. juni 2008 kl. 13.30-17.00 på pladsen foran Musikhuset. Kom og prøv fægtning!
Se mere på http://www.elite-idraet-aarhus.dk/
 |
JAF's B&U 2008 Tak for et godt stævne til alle deltagere, forældre, trænere og andre heppekorsdeltagere - og tusind tak til JAF'erne for jeres hjælp! Resultater |
Sejr til Nathalie!
Stævnerapport fra Trekanten Internationale i weekenden den 29. og 30. marts 2008.
Stævnet blev afholdt i Valby-hallen. Vi kom allerede kl. 8, lidt trætte efter lørdagens Skrydstrup Cup i Odense, men var nu klar til at fægte endnu mere! Vi havde start kl. 10, og der var i alt 6 fægtere, 3 fra Sverige og 3 fra Danmark. Jeg vandt alle mine kampe i puljen, hvilket gjorde, at jeg sad over i første udslagning og skulle derefter fægte mod en svensker, som jeg vandt okay overbevisende over, for resultatet blev 7-15. Hun sluttede med ordene ”du er en mægtig bra fægter”, og det var jo meget rart at få at vide :D. I finalen skulle jeg møde Cecilie Eriksen (HFK). Kampen var ret spændende. Jeg lagde ud med at føre, og vi fægtede meget tæt, men så slog hun til og kom op og førte med 2 point. Vi fægtede et stykke tid, hvor hun var foran, men jeg fik efter lidt tid kæmpet mig op på siden af hende igen, hvorefter vi fægtede tæt igen, men i slutningen af kampen besluttede jeg mig for, at guldet skulle gå til en JAF-fægter :D, så jeg kom foran og kampen endte 13-15. Under hele stævnet havde vi Kasper med på sidelinjen, som gav gode råd - det var super dejligt! Det var et rigtig godt stævne, fedt også at fægte med nogle fra udlandet! |
Campus Aarhus - Interview med Kasper Pedersen
”Fægtning skærper min koncentration” Klirren fra kårer, der mødes. Abrupte hvin fra sportssko, der skrider mod gulvet i hallen. Og bip fra apparaterne, der registrer hver gang en fægter rammes. Lydene smelter sammen i DGI-huset, hvor hvidklædte fægtere fra Jysk Akademisk Fægteklub træner. Bevægelserne er elegante og ser legende lette ud. Men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod. - Det er utroligt svært at fægte. Og det er netop én af grundende til, at jeg er vild med det, fortæller Kasper Pedersen, der gemmer sig bag en af fægtemaskerne. Sveddråberne i ansigtet og hans røde kinder vidner om, at fægteteknikken kræver fysisk styrke. Men det er ikke kun kroppen, der skal være i topform, når man fægter. Også hjernecellerne skal i omdrejninger, når du står over for din modstander. - Fægtning handler ikke kun teknik. Sporten kræver, at man er utrolig strategisk og taktisk. Og så skal man være ekstrem koncentreret. Hvis du mister koncentrationen et øjeblik, så bliver du ramt, fortæller Kasper Pedersen, som til daglig studerer medicin på Aarhus Universitet. Og netop evnen til at skærpe og holde sin koncentration, som han tilegner sig til træning, bruger han på sit studie. - Jeg er helt klart blevet bedre til de faglige diskussioner. Jeg går ikke kold midt i det hele. Jeg holder koncentrationen, og bliver dermed skarpere i diskussionen, forklarer Kasper Pedersen, der blandt andet kan bryste sig af at et fynsk-jysk mesterskab og han har desuden deltaget til VM- og EM-mesterskaberne. - Feltet af fægtere i Danmark er meget lille, og derfor er det nemmere at klare sig godt, lyder Kasper Pedersens eget beskedne bud på grunden til hans succes. Et andet bud er, at Kasper Pedersen investerer en stor portion tid på fægtning. Udover træning tre aftner om ugen, sidder han også i bestyrelsen i Jysk Akademisk Fægteklub. Derudover træner han yngre hold i klubben. Han er ved at nå slutningen på medicin-studiet, og derefter skal han i turnus på et sygehus et eller andet sted ude i landet, som han ikke selv bestemmer. - Jeg kunne ikke forestille mig at stoppe med at fægte, men jeg vil heller ikke træne i en anden klub. Så det er klart, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at trappe ned på træningen, fordi jeg er nødsaget til at flytte fra Århus i forbindelse med mit studie, siger han. Men inden det sker, har Kasper Pedersen en ambition, der skal indfries. - Jeg vil gerne kvalificere mig til EM og VM igen, smiler han.
Tekst: Lisa Ryge Ioannou Foto: Anders Binger Schjoerring: Sebilledeher
|
En god start på CUIF
JAF deltager i den første udgave af Copenhagen University International Fencing Cup og giver stævnet stor ros med på vejen.
Julie Hansen vandt damekårde-konkurrencen efter flot stævne. Tillykke!
Læs artikel med resultater |
JAF Stævnet 2008 I forbindelse med det internationale JAF Stævne 2008, blev der vist et indslag i TV2 Østjylland med en af vore Ungdomsfægtere Michala Glindtvad. Se klippet her. |
 |
|
JAF Weekend 2009 i billeder Billederne kan ses under beskyttet galleri på medlemssiderne.
Hyggelig tur :) |
|
|
|
|
|
|
 |
|
JAF-fægtere til Junior EM Dansk Fægte-Forbund har udtaget JAF-fægterne Nathalie Ahl og Camilla Skadborg til europamesterskaberne for juniorer, som Danmark er vært for næste måned i Odense. Nathalie og Camilla skal i kamp den 4. november og deltager den 6. november i hold-matchen sammen med Louise Hooge og Maria Donslund, begge HFK. Læs mere om Junior EM. JAF ønsker Nathalie og Camilla tillykke med udtagelsen! Update Nathalie og Camilla har den 4. november deltaget i Junior EM, der afholdes i Odense. Det viste sig at være et hårdt felt af deltagere, og desværre gik ingen af dem videre fra den indledende pulje. Nathalie og Camilla skal i kamp igen den 6. november i holdkonkurrencen. |
 |
 |
 |
Flotte resultater til JAF-fægtere til Trekanten Open Fægteklubben Trekanten har den 24.-25. oktober afholdt Trekanten Open i København, som JAF selvfølgelig var repræsenteret ved. I dame junior kårde-turneringen fik Michala Glintvad sølv og Camilla Skadborg bronze. For seniorerne har stævnet World Cup satellit status, hvilket betyder, at de 8 bedste fægtere honoreres med point til verdensranglisten. I dame senior kårde-turneringen fægtede Nathalie Ahl sig til en bronze, og den placering udløste to point. JAF ønsker tillykke med de flotte resultater! |
3647 touché ved weekendens stævne. Ikke mindre end 3647 touché blev der sat ved lørdagens kombinerede omgang Skrydstrup Cup (kårde) og Aarhus Cup (fleuret) i Tovshøjhallen i Århus. Det var stævne for både B&U og seniorer. Alle resultaterne kan ses under stævner - jysk fynske stævner. Direkte link her. |
Sæsonen 2009-2010 er i gang! Nordiske Mesterskaber for juniorer kårde Nathalie Ahl har den 26. september repræsenteret JAF (og Danmark naturligvis) ved de Nordiske Mesterskaber for juniorer på kårde, som blev afholdt i Uppsala, Sverige. Nathalie endte som nr. 28 ud af 81 deltagere. I den indledende runde vandt Nathalie over Sara Blom (Sverige), Hanna Biørnstad (Norge), Varna Mustonen (Finland), mens Margareta Bæcklund (Sverige), Evelina Nathman (Sverige) og Katrina Levis (Estland) viste sig at være for stærke modstandere. Nathalies index placerede hende i midten af feltet blandt de 64 fægtere, der gik videre fra den indledende runde til udslagning. I den første udslagningskamp i tableau 64 mødte Nathalie nordmanden Julie Gyllander, hvor Nathalie vandt sikkert 15-8. I den næste udslagningskamp i tableau 32 mødte Nathalie Louise Hooge fra HFK. Her vandt Louise Hooge. Det er selvfølgelig ærgerligt i en international turnering at møde en landsmand, men sådan kan det gå.
Høststævne (1. ranglistestævne seniorer) Årets sæson for senor fægterne blev sat i gang med Høststævnet afholdt af Hellerup Fægteklub den 20. september. Høststævnet var ranglistestævne for senior dame og herre fleuret samt senior dame og herre kårde. JAF markerede sig flot med Martin Brandt på en 3. plads i herre fleuret, Kirsten Pallesen på en 3. plads i dame fleuret, Kasper Pedersen på en 3. plads i herre kårde og Nathalie Ahl på en 3. plads i dame kårde.
Rudersdal Open (1. ranglistestævne B&U) Første ranglistestævne for B&U - miniorer, puslinge og dreng/pige - alle kategorier på både fleuret og kårde. Stævnet blev afholdt den 12.-13. september af Rudersdal Fægteklub i Birkerød. Mathias Kamp indtog en flot 3. plads i kategorien dreng kårde, mens andre JAF-fægtere var tæt på medaljeplaceringer, så det tegner godt.
JAF ønsker alle deltagere tillykke med de fine placeringer! |
En splinterny danmarksmester i fægtning fra JAF - og flere andre fine resultater for Århus-klubben ved DM
Det blev i alt til 5 medaljer – 1 af guld og 4 af bronze – for Jysk Akademisk Fægteklub (JAF), da der i bededagsferien blev fægtet om danmarksmesterskaberne. Nathalie Ahl, 18 år og kun netop blevet juniorfægter, tog guldet ved senior-DM i fægtning i kategorien damekårde. DM var Nathalies allerførste seniorstævne. Men det imponerede ikke gymnasieeleven fra Skanderborg, der gik helt ubesejret gennem alle kampene. I den spændende finale vandt Nathalie 15-14 over Louise Hooge fra Hellerup Fægteklub. Nathalie Ahl er et talent med glimrende teknik og fysik, men undervejs i stævnet viste hun i de tætte kampe, hvad der er hendes store force som sportskvinde: Evnen til at holde hovedet koldt og altid fokusere 100% på kampen om det enkelte point. For Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) fra Århus blev DM’s første dag i det hele taget en stor dag, idet det på damekårde blev til hele tre individuelle medaljer. De to bronzemedaljer blev hængt om halsen på Jannie Høtoft og Anne Jensen.
Også DM’s anden dag gav medaljer til JAF. På damefleuret fægtede Sussi Agerholm sig frem til en bronzeplads, og i holdturneringen på damekårde blev det ligeledes til bronzemedaljer til JAF’s hold bestående af Nathalie Ahl, Julie Hansen og Jette Lykke Jensen. Lørdagen bød også på DM’s deltagermæssigt største kategori, individuel herrekårde. JAF havde her syv deltagere med Kasper Pedersen, der for to år siden repræsenterede Danmark ved VM og EM, som bedste bud på en topplacering. Han blev da også klubbens bedste, idet han kom frem til 1/8-finalen. Det lykkedes for de øvrige JAF’ere at demonstrere, at klubben har en solid bredde, idet både Bjarke Møller Madsen, Jeppe Friis Madsen, Jan Jacobsen og Malte Gemzøe tog så tilpas mange sejre i de indledende puljer, at modstanden blev overkommelig i første cup-runde fra 64-32 fægtere. Men i 1/16-delsfinalerne blev det så til nederlag mod hård modstand. Feltet er de sidste par år blevet stærkere, i og med at mange yngre fægtere har nået et højt niveau og deltager ved senior-DM, selvom de måske blot er 15-16 år gamle. Således var dagens danmarksmester i herrekårde kun 15 år, og hans finalemodstander 19! Med Nathalie Ahls (18 år) guldmedalje på damekårde tegner det alt i alt lovende for dansk fægtnings fremtid.
På DM’s sidste dag, søndag, blev det til et udmærket resultat for JAF i holdturneringen på herrekårde, idet førsteholdet, bestående af Kasper Pedersen, Jeppe Friis Madsen og Bjarke Møller Madsen, besatte 5-pladsen. Efter at have tabt den indledende kamp mod Hellerup Fægteklub blev til sejre i de to efterfølgende placeringskampe: først over JAF’s eget andenhold (Jan Jacobsen, Malte Gemzøe, Martin Brandt Rasmussen) og så, efter en koncentreret og indædt fight, over Fægteklubben Trekanten fra København.
Det er en fast tradition, at danmarksmesterskaberne i fægtning afgøres i Bededagsferien. Der fægtes på alle fægtesportens tre våben, kårde, fleuret og sabel, for damer og herrer, individuelt og hold. Individuelt fægtes der først to indledende puljeomgange, hvor der fægtes til 5 point. Disse giver seedningen til cup-kampene, hvor man fægter til 15 point. En holdkamp i fægtning afgøres mellem hold à tre fægtere (mulighed for én udskifter), der alle møder hinanden indbyrdes – altså i alt ni kampe – og der fægtes i cup-system frem til finale, hvor der til DM sædvanligvis er høj spænding og ditto stemning blandt de rivaliserende klubber. Deltagere fra JAF (i alt 14):
Herrekårde: Jan Jacobsen, Jeppe Friis Madsen, Kasper Pedersen, Malte Gemzøe, Bjarke Møller Madsen, Mads Maj, Niels Maj Herrefleuret: Martin Brandt Damefleuret: Sussi Agerholm Damekårde: Jannie Høtoft, Julie Hansen, Anne Jensen, Jette Lykke Jensen, Camilla Skadborg Herrekårde hold: 1. Kasper Pedersen, Jeppe Friis Madsen, Bjarke Møller Madsen hold: 2. Jan Jacobsen, Malte Gemzøe, Martin Brandt Rasmussen Damekårde hold: Nathalie Ahl, Jette Lykke Jensen, Julie Hansen
For yderligere oplysninger kontakt:
Kasper Pedersen, formand i JAF Tlf.: 51 35 02 98 Mail: formand@jaf-mail.dk |
Flotte og spændende fægtedueller i vente! Århusiansk fægtestævne for børn og unge lørdag i DGI-huset
Børne- og ungdomsfægtere fra hele Danmark stiller lørdag op til fægtestævne i Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) med forældre, søskende og trænere som heppekor.
Yngste deltager til stævnet er 5 år, og den ældste er 19. Fælles for dem er, at de har en fritidsinteresse, som alle ved, hvad er og kan relatere til De tre Musketerer og Zorro. Nutidens sportsfægtning minder langt fra om d’Artagnan, men om konkurrencementalitet, angrebsvilje og tålmodighed, så modstanderens angreb kan lokkes frem og pareres. Lørdagens stævne i DGI-huset, Århus, betyder selvfølgelig flotte og spændende fægtedueller – heldigvis uden livet som indsats, selv om det føles sådan med intensiteten i kampene.
JAF stiller med 21 fægtere bl.a. Nathalie Ahl, 18 år, der fægter kårde i junior-klassen. Hun har været til mange stævner, sidst world cup-stævne i Göteborg, og synes, det er fedt, at så mange kommer til Århus til klubbens stævne. Nathalie siger: ”Det er sjovt at fægte til konkurrencer, fordi man møder nogle nye, som man ikke ser til træning”. Nathalie er konkurrencemenneske, så når hun går på pisten, handler det om én ting - at vinde! Til JAF’s stævne fægtes der på fleuret og kårde og i kategorierne: Miniorer ( -99), Puslinge (1997-1998), Dreng/ Pige (1995-1996), Kadet (1992-1994) og Junior (1989-1991). Der er tilmeldt fægtere fra klubber i Aalborg, Thisted, Odense, Vojens, Kalundborg, Holbæk, Ruderdal, Hellerup og København.
Stævnet afholdes lørdag den 25. april i DGI-huset (bag Banegården og Bruuns Galleri), Værkmestergade 17, Århus, og det begynder kl. 10. Der fægtes en indledende puljerunde og herefter udslagningskampe, som fægteren skal vinde for at fortsætte i turneringen. For yderligere info - kontakt stævnekoordinator Jannie Høtoft 2530 4857.
www.jaf.dk
|
Birmingham International 2006
JAF har i påsken haft fægtere til Birmingham International. Anne Jensen, Jannie Høtoft, Kasper Pedersen og Martin Lindegaard var sammen med Rasmus Evers (SAF) til det engelske stævne for at teste formen af inden DM. Anne, Jannie og Kasper fægtede på kårde, mens Martin og Rasmus fik fuld valuta for pengene og deltog både på fleuret og kårde. Birmingham International indeholdt tillige en sabel-turnering.
Birmingham International er et traditionsrigt stævne med mange deltagere - her er de udenlandske fægtere i klart mindretal. Der var fx 164 deltagere på herre kårde og 150 på herre fleuret, mens der var 80 på dame kårde og 81 på dame fleuret, så det var et imponerende antal fægtere samlet på samme sted.
Anne Jensen deltog også sidste år i Birmingham International og havde en 29. plads (73) at forsvare, hvilket hun gjorde på fornemste vis. Med 5 sejre i den indledende pulje ud af 6 mulige og et rigtig godt index var Anne placeret som som nr. 9 inden udslagningskampene, og så begyndte eventyret! Anne måtte desværre strække våben i kvartfinalen, hvor hun mødte Kate Allenby fra England (hun vandt i øvrigt), som med en meget uortodoks fægtestil var svær at nå. Anne endte på en flot 5. plads, så det lover godt op til DM.
Martin Lindegaard og Rasmus Evers nåede desværre ikke videre fra første udslagningskamp på fleuret, men da de fik en kårde i hånden ændrede tingene sig. Begge nåede til anden udslagningsrunde, men måtte give op til en langhåret fransktalende gut, hvis stærkeste våben var et super hurtigt og uheldigvis effektivt fleché.
Kasper Pedersen fægtede flot i sin indledende pulje og kom sejrrigt ud af den med 5 sejre ud af 6 mulige. Kasper var derfor højt placeret inden udslagningskampene og sad over i første runde. I anden udslagningsrunde mødte han en ubehagelig venstrehåndsfægter, som konsekvent gik efter foden. Kampen endte desværre 14-13 til modstanderen.
Jannie Høtoft fik fornøjelsen af en hård indledende pulje, hvis fægtestil ikke passede til Jannies, så det så ikke så godt ud efter runden. I udslagningskampen formåede hun efter at været bagud med 6 point at fægte op mod modstanderen, men sidste touché for hendes vedkommende var en double, så kampen endte 14-15, og så var BI også slut her.
Slutresultater: Dame kårde (80): Anne nr. 5 og Jannie nr. 74. Herre kårde (164): Martin nr. 54 og Kasper nr. 67.
Stævnet anbefales anvendt som klub-turnering og optakt til DM. Der fægtes en runde indledende, og alle fortsætter i udslagning. Stævnet afvikles altid lørdag i påsken og Påskesøndag.
/ jah april 2006 |
|
|
|
 |
JAF's B&U-stævne 2006
Lørdag den 29. april afholdt JAF sit 2. B&U-stævne med 58 deltagere og efter de foreløbige tilbagemeldinger, så gik det rigtigt godt. Udover JAF var der fægtere fra Aalborg, Thisted, Varde, Vojens, Odense, Kalundborg, Hillerød, Holbæk (Fléche), Hellerup og Trekanten (København). Der blev kæmpet bravt på alle pister, og JAF's fægtere viste gode takter. Særligt drenge fleuret-kategorien (årgang 1992-93) var domineret af JAF, hvor Emil Fynboe blev nr. 1, Mikkel Niemann nr. 2, Mark Lysdahl og Benjamin Zachariae på en delt 3. plads efterfulgt af Sebastian Mørk og Frederik Thomsen på 6. og 7. pladsen. Hos miniorer fleuret (årgang 1996 og yngre) fik Victor Matckov en flot 3. plads (og beviste at selv om man kun har fægtet i ca. et halvt år, så kan man sagtens tage til stævne!). På fleuret hos puslingene (årgang 1994-95) blev Laura Fynboe nr. 5, Aske Myrfeld nr. 8 og Alexander Dutschke nr. 9 (Alexander måtte desværre udgå af konkurrencen kort tid efter start). Olga Vlasova blev nr. 10 hos kadetterne (årgang 1989-91) på kårde.
/ jah maj 2006 |
|
|
|
 |
|
2 x bronze til JAF ved DM 2006 i Odense
Jysk Akademisk Fægteklub deltog i weekenden i danmarksmesterskaberne i fægtning, der blev afholdt i Odense. JAF var repræsenteret i kategorierne kårde og fleuret på både dame- og herresiden.
Igen i år var det kvinderne i klubben, der måtte hive medaljerne hjem, for i holdkonkurrencen for dame kårde blev det til en 3. plads for JAF med fægteklubben Trekanten (København) som vinder og Frederiksberg Slots Fægteklub på en 2. plads. Holdet i dame kårde bestod af Anne T. Jensen, Carin Cederquest og Jannie Høtoft.
JAF fik også en 3. plads i holdkonkurrencen for dame fleuret, som fægteklubben Trekanten vandt foran Hellerup Fægteklub. Holdet i dame fleuret bestod af Christina Bendix, Mette Okking, Marcela Alverado og Anne T. Jensen.
I dame kårde individuel blev Anne Jensen nr. 6, Jannie Høtoft nr. 7 og Julie Hansen nr. 10.
Kasper Pedersen blev nr. 7 på herre kårde individuel, Bjarke Møller Madsen nr. 17, Martin Lindegaard nr. 22, Søren Svane Hansen nr. 26 og Jan Jacobsen nr. 38.
I dame fleuret individuel blev Christina Bendix nr. 7, Julie Hansen nr. 8, Mette Okking nr. 9 og Marcela Alvaredo nr. 10.
På herre fleuret individuel deltog Malte Gemzøe nr. 18, Andreas Jørgensen nr. 20, Jesper Søndergaard nr. 22 og Thomas Korgaard nr. 26.
I holdkonkurrencen på herre fleuret blev JAF's to hold hhv. placeret som nr. 5 og nr. 8, mens holdkonkurrencen på herre kårde gav JAF placeringen som nr. 7.
/ jah maj 2006
|
|
|
 |
JAF-fægter på udvalgt europa-hold ... (Ystad 2006) JAF var som som sædvanlig repræsenteret ved årets åbne nordiske mesterskaber på kårde og sabel, som blev afholdt i Ystad den 17. og 18. juni. Jan Jacobsen, Bjarke Møller Madsen, Kasper Pedersen og Jannie Høtoft var taget afsted for at forsvare klubbens ære. Der var i år mere end 15 nationer repræsenteret, og udover de mange svenske, norske og danske deltagere var der især en del estere og tyskere, som havde taget turen til Ystad. Ystad Fægteklub har siden 1935 arrangeret de åbne nordiske mesterskaber, så det er en meget traditionsbundet turnering at deltage i. Hans Wahl har i mange år haft fornøjelse af at organisere turneringen, og det er dejligt at se en stævneledelse med smil på læben, også når det kokser med at få den rigtige rangliste frem i herrernes kårde-turnering. Igen er det godt, at Bjarke med sine matematiske evner hurtigt kan få overblikket over seedningen til udslagningskampene og kontrollere, om tallene er lagt rigtigt sammen. Om lørdagen stod den på individuelle konkurrencer, og alle kom i kamp. Jan havde fra starten valgt at fastholde sin taktik, der havde virket fint ved DM - op på tæerne og kort arm, men desværre lurede hans modstandere ham både i første og anden pulje, og det blev til 2 sejre i de indledende puljer. Det lod Jan sig ikke gå på af, så han stillede resolut op i B-turneringen for at få nogle flere kampe. Ifølge ham selv var der ikke noget at hente der, men mon ikke vi ser ham tage revanche til næste års turnering. Bjarke synes ikke, han var kommet i de sjoveste puljer, og desværre var tre vundne kampe i de indledende runder ikke nok til at fortsætte til udslagningen. Bjarke valgte at spare sig selv til næste dags holdkampe. Kasper fik - trods udsagn om dårlig nattesøvn - virkelig sat spidsen ind de rigtige steder. Han kom flot igennem de indledende puljer med 7 vundne kampe ud af 10 mulige, og det placerede ham inden udslagningen som nr. 30 og betød, at han kunne sidde over i første runde af udslagningskampene. I den første udslagningskamp mødte han tyskeren Ulf Weidermann, som var kendetegnet ved at være en meget høj mand. (Folk, som kender Kasper, ved, at Kasper er høj, men denne gut, han var noget højere.) Kampen bølgede frem og tilbage, men endte heldigvis 15-13 i Kaspers favør. Kasper udtalte efter matchen, at det havde været en sjov kamp. Sjov! Vi andre vil nok kalde den temmelig intens, men hver sin smag. Herefter mødte Kasper den svenske fægter Adam Larsson, som havde en meget uortodoks, dansende fægtestil. Der var lidt 'katten efter musen' over denne kamp, som ikke kan beskrives. Der var enkelte morsomme indslag involveret; dog ikke efter Kaspers mening, og kampen endte 8-15. Kasper blev placeret som nr. 28. Bedste danske herre kårde-fægter, så klap på skulderen til Kasper! Jannie syntes som sædvanlig, at hun var kommet i nogle hårde puljer, og hun nåede med nød og næppe videre til udslagningen, hvor hun tabte første udslagningskamp 14-15 til en finsk venstrehåndet pige (med fransk greb; det bliver ikke værre), selv om contra sixte paraden og udførlig coaching fra sidelinjen havde været en god hjælp i hele kampen.
Dagen derpå stod den på hold-turnering. Jan, Bjarke og Kasper havde god holdånd i ryggen, men fægtningen var måske en smule mærket af gårdsdagens kampe, så alt i alt blev det til en 19. plads ud af 25 hold. Jannie blev after nogle mindre trivialiteter sat på hold med et par tyske piger, Anja Frieben og Julia Kirschen, og de havde lagt en klar taktik for holdet, SC Berlin mix, med JAF'eren som det miksede indslag! Der skulle vindes, og ligesom Egon Olsen altid skulle bruge visse remedier for at gennemføre de bedste kup, så blev der i dette tilfælde anvendt: Et styks stort heppekor bestående af en del familie, herunder en lillesøster med en flaske med sten i, indtil flere våben med klinger der nok bøjede mere end de tilladte 1 cm i diameter og noget viljestyrke og temperament, som det nok varer lidt, inden JAF'eren får tillært sig. Første kamp var mod et norsk mix hold, som blev besejret. Næste udfordring var det estiske hold bestående af mor, datter og rødhåret furie med far som coach. Et drama af dimissioner, der toppede, da faren fik det røde kort (eller var det sort) og blev bortvist foruden at der kom ekstern dommer på. Inden dette havde der været problemer med stopuret og problemer med at tælle point. Og resultatet: Vundet kamp til JAF'erens hold med et point! Herefter stod holdet over for Sveriges Pink Ladies. Desværre en udfordring, der var lige skarp nok, når Sophie Harlem ruller sig ud. Så skulle kampen stå om 3. pladsen mod det finske hold, men på det tidspunkt var luften ved at gå ud af ballonen, og det blev til en flot 4. plads. De tyske piger blev i øvrigt nr. 2 og 3 i den individuelle konkurrence, så det var fint selskab at være kommet i.
/ jah juli 2006 |
|
|
|
 |
Darmstadt Fægtemaraton 2006
Første weekend i juli er der hvert år Heinerfest i Darmstadt, og derudover er der fægtemaraton på kårde for både damer og herrer. Anne Jensen, Kasper Pedersen og Jannie Høtoft havde i år taget turen til Darmstadt, som ligger ved Frankfurt. Det var en weekend i fodboldens tegn, og Tyskland var hårdt ramt af fodboldfeber og national eufori. Ingen af JAF'erne kunne huske, hvornår de sidst havde set tyske biler køre rundt med et eller flere tyske flag, og man burde skamme sig, hvis der ikke hang et flag på altanen eller ud af køkkenvinduet. Heldigvis vandt Tyskland i løbet af weekend, og den gode stemning fortsatte, men nu tilbage til turneringen. Turneringen som fægtemaraton er bygget en smule anderledes op end de klassiske turnering, for godt nok har man en første runde (Vorrunde) med 6 eller 7 deltagere, hvorefter første runde seeder til anden runde (Zwischenrunde) med samme koncept, og hvor det samlede resultat fra de indledende runder placerer fægteren i grupper af 16-18 personer, hvor man så skal fægte mod alle i den gruppe, man er placeret i. Det betyder ca. 25-27 kampe - alle til 5 touchéer, og så er man pænt mør bagefter. Kasper var på om lørdagen, og han viste god fægtning fra starten ved at vinde alle kampene i første runde, og næsten alle kampene i anden runde på nær en, og så kom han selvfølgelig i A-gruppen. Kasper måtte herefter sande, at der nok var en grund til, at nogle fægtere kom i A-gruppen, for det var nogle hårde fægtere at kæmpe mod, så han endte som nr. 16 (ud af 81) og fik lov til at vælge en flot nøglering fra gavebordet. Alle fægtere i A-gruppen og vinderne af de øvrige grupper får gaver! Anne og Jannie vandt hhv. 2 og 1 kampe i Vorrunden, og så var de så heldige igen-igen at stå over for hinanden i Zwischenrunde, hvor Anne trak det længste strå og vandt 5-4. Anne kom i B-gruppen og Jannie i C-gruppen, og de sluttede af som hhv. nr. 30 og 35 (ud af 47). Kaspers flotte placering blev behørigt fejret med en tur i Pariserhjulet, og turneringen anbefales til klubbens kårdefægtere som en rigtig god sommer-turnering.
/ jah juli 2006 |
|
|
|
 |
JAF-fægter udtaget til VM 2006 i Torino
Jannie Høtoft fra JAF er af Dansk Fægteforbund udtaget til at deltage i VM, der afholdes i Torino, Italien. Jannie skal fægte den indledende runde den 2. oktober.
Dansk Fægteforbunds bestyrelse har foreløbig udtaget følgende fægtere til verdensmesterskaberne i Torino 29. september til 8. oktober: Damekårde individuelt Linda Rendemann Jannie Høtoft Herrefleuret individuelt Alexander Jørgensen Somogy Varga Kasper Peterson Et herrefleuret-hold |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Gode JAF-præstationer ved jysk-fynske mesterskaber 2006 |
 JAF-truppen
 Holdmedaljerne
 Skrydstrup Cup, damer
 Julius og Aske |
|
Lørdag d. 10. december blev de jysk-fynske mesterskaber på kårde afholdt i Vojens. Fra JAF deltog 12 seniorfægtere, fem herrer og syv damer. Både gamle og nye fægtere var med, og alle havde en god tur. For flere af de nye fægtere var det første stævne, og de fik vist lovende fægtning. I alt blev det til fem medaljer i de individuelle konkurrencer, og yderligere to i holdkonkurrencen. Desuden blev der uddelt medaljer og pokaler til fire JAF-fægtere for sæsonens Skrydstrup Cup. Dagen efter var det fleuretfægternes tur i Malling. Fremmødet var noget mere sparsomt; fra JAF deltog tre seniorfægtere og to børn. I alt kunne tre af JAF-fægterne gå hjem med en medalje om halsen.
Resultater, kårde
Individuel herrekårde 1. Jan Sylvest, Kalundborg 2. Kasper Pedersen, JAF 3. Bjarke Møller Madsen, JAF 3. Jesper V. Nielsen, Vojens 6. Søren S. Hansen, JAF 8. Søren A. Jensen, JAF 15. Jan Jacobsen, JAF
Individuel damekårde 1. Anne T. Jensen, JAF 2. Julie Hansen, JAF 3. Christina Nielsen, Århus Femkamp 3. Jannie Høtoft, JAF 5. Anja H. Thomsen, JAF 6. Matilda Backlund, JAF 8. Henriette Jørgensen, JAF 10. Ann Sofie Esbensen, JAF
Mixhold 1. JAF 1 (Kasper, Bjarke, Søren H.) 2. JAF 2 (Jannie, Anne, Julie) 3. Vojens 3 8. JAF 4 (Henriette, Anja, Jan) 9. JAF 3 (Søren J., Matilda, Ann Sofie) | Resultater, fleuret
Individuel, senior 1. Jesper Gedebjerg, Thisted 2. Thomas Bang, Thisted 3. Kasper Pedersen, JAF 3. Lars Thyme, Varde 6. Thomas K. Jensen, JAF 7. Martin Rasmussen, JAF
Drenge, minivåben 1. Jasper Carlsen, Varde 2. Christoff Lauridsen, Varde 3. Philip Andersen, Ålborg 3. Lasse Carlsen, Varde 5. Aske H. Myrfeld, JAF 6. Julius V. Sørensen, JAF |
|
 |
 |
 |
JAF på landsdækkende TV mandag d. 16/10-2006
DR1 programmet Dagens Danmark kiggede forbi JAF mandag d. 16/10-2006, hvor der blev sendt live fra JAF's træningslokaler i DGI-huset. DR1's udsendte TV-reporter Mikael Johnsen skulle prøve kræfter med fægtesporten, og også en masse andre sportsgrene frem til Julen 2006, for at finde frem til den sjoveste motionsform i Danmark.
Mette Skyum Okking, chef børnetræner fra JAF, coachede om eftermiddagen Mikael Johnsen i fægtesportens teknikker, og under selve udsendelsen var Michael Schøler, voksen begyndertræner fra JAF, så på pisten for at duellere imod Mikael der var under fortsat kyndig vejledning af Mette.
Læs mere om DR1's besøg, og se også videoklippet af udsendelsen her: http://www.dr.dk/DR1/dagensdanmark/Artikler/2006/10/16/152105.htm Følg Mikael Johnsen's videre kamp om at finde den sjoveste motionsform i Danmark her: http://www.dr.dk/DR1/dagensdanmark/den_sjoveste_motion/20060809145058.htm |
JAF'er udpeget som ungdomsleder Mette Okking deltager i delegation fra Århus til Nordisk Ungdomstræf i Gøteborg
Koordinerende børnetræner Mette Okking fra JAF er af Idrætssamvirket blevet bedt om at deltage som kvindelig ungdomsleder på Nordisk Ungdomstræf, der i år afholdes i Gøteborg, Sverige, fra den 9.-13. august 2006. Udpegelsen sker som følge af Mettes udmærkede arbejde med at udvikle og implementere konceptet 'Et godt idrætsmiljø for børn', som hun er projektleder på. Deltagerne i ungdomstræffet kommer bl.a. fra fodboldens og bueskytternes verden, så her er der mulighed for at på input fra mange forskelle idrætsgrene på en gang. JAF ønsker Mette tillykke med den flotte udvælgelse!
Nordisk Ungdomstræf I 1992 blev der fra Åbo fremsat et forslag om at iværksætte en årlig udveksling af unge idrætsudøvere på 12-14 år mellem de fem nordiske byer: Reykjavik, Bergen, Gøteborg, Åbo og Århus. Udvekslingen skulle sammenkædes med turneringer eller stævner after værtsbyens eget valg med hensyntagen til de fem byers forskellige muligheder og interesser.
Fra hver by deltager én overordnede leder, to ungdomsledere samt otte unge idrætsudøvere. Idrætssamvirket er i samarbejde med Sport & Fritid ansvarlig for udvekslingen i Århus. Sport & Fritid afholder alle rejseudgifter, mens værtsbyen afholder alle opholdsudgifter, deltagerne skal kun afholde egne lommepenge.
Principperne for udvælgelse af deltagere Kriterierne for udvælgelse af de unge er, at det er unge mennesker, der ikke på anden vis fremhæves eller har offentlighedens opmærksomhed pga. eliteprægede sportsresultater. Det er "almindelige" unge mennesker, der har gjort sig positivt bemærket i deres egen forening, f.eks ved at vise interesse i at påtage sig leder- og/eller træneropgaver eller "bare" some en god kammerat.
Principperne for udvælgelse af ungdomsledere Kriterierne for udvælgelse af de ungdomsleder er, at de i deres frivillige foreningsarbejder træner eller har kontakt med unge i alderen 12-14 år. De skal ligeledes have gjort sig positivt bemærket i deres egen forening, f.eks ved at vise ekstraordinær interesse i at påtage sig leder- og/eller træneropgaver.
/ jah juli 2006 - kilde: Idrætssamvirket |
|
|
|
 |
JAF i live radio interview
P4 morgenværten Rasmus Scharling Toft fik 23/5-2006 en lektion i den ædle fægtekunst af træner Michael Schøler, fra Jysk Akademisk Fægteklub.
Klik her for at læse mere, og for at høre interviewet. |
|
En fægte-weekend med Emil Fynboe
Efter en uge, hvor Emil skulle spille klubmesterskaber i badminton, to singler tirsdag og tre doubler torsdag, samt fægtning mandag og fredag, skulle han også til to fægteturneringer i weekenden. Lørdag morgen gik det løs i JAF’s B&U-stævne. Emil skulle fægte i sin aldersgruppe (dreng/pige) med start kl. 10.30 og sideløbende fægte Århus Cup med de voksne. Det blev noget vildt for den lille dreng på 12 år. Han måtte nærmest løbe fra den ene pist til den anden for at nå det hele. Første pulje i dreng/pige. Fem kampe som alle blev vundet. Der blev i alt kun sat tre stød ind på Emil i de fem kampe. Det er ikke meget, når han også lige fægtede med de voksne i Århus Cuppen, hvor han også vandt de fleste af hans kampe. Anden pulje i dreng/pige. Fem kampe; alle vundet. Der blev kun sat et stød ind på Emil i de kampe. Efter to udslagningskampe kunne Emil hæve pokalen som vinder af dreng/pige kategorien for andet år i JAF’s B&U-stævne. Derudover blev til en 4. plads ud af 14 deltagere i Århus Cuppen. Alt i alt en god dag for den lille seje dreng.
Men det var ikke slut endnu. Efter en lang dags fægtning kunne Emil hvile sine små trætte ben i Fle-mobilen på vej gennem Tyskland, for søndag morgen skulle han på den igen til et stævne nær Düsseldorf. Da vi havde kørt, sunget og snakket hele aften, fandt vi en god resteplads, hvor vi fik nogle tiltrængte timers søvn.
Om morgenen kørte vi de sidste ca.100 km og ankom kl. 7 til hallen, hvor slaget skulle stå. Vi havde fået at vide, at det skulle være et meget stort og stærkt stævne. Sidste år havde der været ca. 260 deltagere, deriblandt den græske mester og den engelske mester. Vi var blevet forklaret, at det kunne være meget svært bare at komme videre fra første runde. Så vi var lidt skuffede, da vi opdagede, at der kun var 16 fægtere i Emils aldersgruppe. Nå, men nu var vi der og måtte få det bedste ud af det. Emil vandt uden det store besvær alle sine kampe i første pulje. Hans ben var noget tunge, men efter den første kamp var Emil rigtig godt fægtende igen. Han var seedet 3 efter første pulje. I sin første udslagningskamp skulle han møde den 14 seedede. Det var en noget akavet tysker, som Emil havde noget besvær med. Han vandt dog kampen 10 – 6. I anden udslagning mødte han den 4 seedede, som han slog nemt 10-1. Nu troede vi, at han var blandt de 4 sidste, men det viste sig, at der i denne turnering var opsamling. Det vil sige, at dem der var slået ud, fik en chance mere. Emil skulle derfor ud i en kamp mere for at nå til medalje-pladserne. Han vandt dog også denne uden de store problemer. For at komme i finalen skulle han nu møde en hollænder, som efter første runde var seedet et. Vi havde kigget meget på denne hollænder gennem turneringen og kunne godt forstå, hvorfor han var seedet et. Han fægtede rigtigt godt. Emil var meget tændt og fægtede utroligt godt. Det blev en meget spændende kamp, som Emil vandt 10 – 7. Nu var det finaletid! I den anden semifinale kom der (efter vores mening) en meget stor overraskelse. Den blev vundet af en lille venstrehånds-tysker, som Emil havde slået 5 – 1 i første runde. Så nu var det bare at få finalen overstået og hente pokalen. Men, men, men ... Som alle ved, må man aldrig undervurdere sin modstander. Emil tabte finalen 4 – 10. Øv. Der er dog som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg tror, Emil fik noget meget mere værdifuldt med hjem. Nemlig at i enhver fægtekamp skal man være 100% klar, for ellers kommer den anden og stikker en. Vi havde en super god tur, og Emil var godt tilfreds med en første, en anden og en fjerde plads på to dage. Flemming maj 2006 |
|
|
 |
Jysk/fynsk mesterskab 2005 til JAF-fægter Den 19. november 2005 blev der i Vojens kæmpet om de jysk/fynske mesterskaber i fægtning på kårde, og fægtere fra Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) markerede sig stærkt. Anne T. Jensen fra JAF kunne efter en intens finale mod Linda Rendemann fra fægteklubben Fleché, Holbæk, kåres som jysk/fynsk mester på dame kårde. Anne forsvarede sin titel fra de jysk/fynske mesterskaber i 2004. Linda Rendemann vandt de to første sæt, men så satte Anne Jensen ind med en række overrumplende angreb og gode parader, og hun vandt herefter de næste to sæt. Finalen skulle derfor afgøres i et femte og afgørende sæt, hvor Anne satte det afgørende touché ind, og hun kunne trække sig sejrrigt ud af finalen. Julie Hansen opnåede en flot 3. plads i dame kårde konkurrencen efter at have fægtet mod Christina Nielsen fra Århus Femkamp Klub. Julie fægter normalt fleuret, og hun havde ikke selv forventet det flotte resultat, men konkurrenterne måtte vige for hendes hurtighed og træfsikkerhed. Resultatet i dame kårde: 1. Anne T. Jensen (JAF) 2. Linda Rendemann (Fléche) 3. Julie Hansen (JAF) Øvrige placeringer til JAF i dame kårde: 5. Jannie Høtoft (JAF) Også herrerne fra JAF gjorde en god figur i herre kårde og opnåede følgende placeringer: 5. Kasper Pedersen 7. Martin Lindegaard 8. Møller Madsen 9. Lars Wettestad 13. Søren Svane Hansen 14. Jeppe Friis Madsen 16. Jakob Pedersen Herre kårde blev i øvrigt vundet af Jan Sylvest fra fægteklubben Fléche. Samtidig med de individuelle konkurrencer, blev der afholdt hold konkurrence, hvor JAF stillede med 3 hold og nåede en 2. plads som bedste placering. Sølvet blev vundet af Søren Svane Hansen, Jakob Pedersen og Lars Wettestad i forening. Holdet fægtede stærkt og fandt hurtigt takten sammen, og specielt Jakob Pedersen viste overbevisende fægtning. Holdet vandt ottendedelsfinalen med 45:18 uden de store besværligheder mod Århus Femkamp Klub. I kvartfinalen ventede et andet hold fra JAF bestående af Kasper Pedersen, Bjarke Møller Madsen og Martin Lindegaard, og resultatet blev 45:35 til Søren, Jakob og Lars. I semifinalen mødte herrerne et hold fra Vojens Fægteklub, som de besejrede med cifrene 45:38, efter at kampen i perioder havde bølget frem og tilbage til begge holds fordel. JAF mødte Aalborg Fægteklub i finalen, og desværre var der ikke flere kræfter tilbage til at få sejren i hus. JAF måtte se sig slået med 33:45, men kunne tage til takke med en flot 2. plads. JAF’s øvrige hold blev placeret på en delt 5.-8. plads. |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Stævnereportage fra "Vitti challenge" i Polen 2005 Klik her for at læse Flemming Fynboe's reportage fra Vitti Challenge stævnet i Polen, hvor Emil Fynboe fra Klingen fik en flot 5. plads. |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
 |
|
Carin Cederquist deltog ved VM 2003 Carin Cederquist fra JAF deltog i årets VM, der i år afholdes på Cuba. Det er femte gang Carin deltager ved verdensmesterskabet. Hun har kvalificeret sig til deltagelsen med World Cup points.
Carin tog til Cuba d. 28 sept. for at træne sammen med de cubanske fægtere, og fægtede så de indledende runder til VM'et den 6. oktober. Der var udslagning fra 64 d. 7. oktober. Se hele programmet her (Spansk).
Derudover stillede Danmark også op med Trine Garde-Tschertok på damefleuret, et herrefleurethold, og et herrekårdehold.
Udvalgte kampe og live finaler blev vist på Eurosport www.eurosport.com. |
 |
 |
 |
| jaf.dk sponsoreret af .Synkron. |
|
Vi får løbende opgraderet vores web site med nye funktioner.
En stor tak til .Synkron. for sponsorering af web site og faciliteter. |
|
 |
| Udstyrssponsoring af Tuborgfondet |
|
Vi har her i starten af 2003 modtaget et sponsorat fra Tuborgfondet til nyt udstyr. Der er i den forbindelse indkøbt nye piste-apparater, våben med videre.
Hermed en stor tak til det store bidrag!
|

|
 |
Gent 2007 - Update
Kasper Pedersen fik hård medfart ved EM i fægtning Desværre lykkedes det ikke for Kasper Pedersen fra Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) at slå ordentligt fra sig, da han repræsenterede Danmark på herrekårde ved EM i fægtning i dag. Han fik ingen sejre i den hårde indledende 7-mands pulje, hvor han blandt andre var oppe imod den tidligere nummer ét på verdensranglisten, Christoph Marik, fra Østrig. Dette betød, at han ikke kvalificerede sig til udslagningskampene. Der var 109 deltagagere, og kun de, der efter puljeomgangen lå rangeret fra nummer 77 og opefter, deltog i udslagningen. Kasper Pedersen udtaler fra Gent: ”Jeg kunne ikke hamle op med mine modstandere teknisk, og så kom jeg aldrig i gang med at fægte ordentligt.” Det er altid vanskeligt, når man fra starten bliver tvunget til at fægte på modstanderens præmisser. Så er man nødt til at præstere noget ekstraordinært og overraskende, og det kunne Kasper Pedersen altså ikke i dag. Han er dog ved nogenlunde godt mod og forsøger nu at lære så meget, han kan, ved at se de resterende kampe ved EM. Det at være til stede ved et stort mesterskab er i sig selv et plus, da man får rig lejlighed til at studere, hvordan det foregår på højeste niveau. Det giver god inspiration til det fortsatte arbejde i træningssalen. |
Kasper Pedersen fra Århus til VM i fægtning
Kasper Pedersen fra Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) i Århus repræsenterer Danmark på herrekårde ved VM i fægtning i Skt. Petersborg i denne uge. Det er Kaspers Pedersens andet store mesterskab, idet han også deltog i sommerens EM. En smule mesterskabserfaring har han altså, men han må primært betragtes som én, for hvem det er en stor præstation blot at have nået status af VM-deltager, eftersom han faktisk først begyndte at dyrke fægtning for lidt over tre år siden. Han tilhører i dag den danske elite, og VM bliver forhåbentlig et skridt i retning af at kunne være med på internationalt eliteniveau. VM i fægtning er et meget stort arrangement, hvor der skal kæmpes om medaljer på alle fægtesportens tre våben ? kårde, fleuret og sabel, for begge køn og både individuelt og for hold. Det giver i alt tolv discipliner med deltagere fra over 100 lande, og mesterskaberne strækker sig da også over ni dage, 28/9-7/10. Kasper Pedersen deltager individuelt på herrekårde, hvor der er 172 deltagere fra 61 lande. Disciplinen indledes tirsdag 2/10 med indledende puljer og udslagning ned til de sidste 64, som så fordeler de fornemste placeringer mellem sig om onsdagen, hvor der er finale sidst på eftermiddagen. I puljerne, der består af 5-6 fægtere, møder man hinanden i kampe til fem point á max tre minutters varighed (effektiv tid). Resultaterne herfra giver seedning til udslagningskampe til 15 point à max 3x3 minutter. I udslagningen fægtes der efter et traditionelt cup-system, hvor man ender med en finalerunde, der består af semifinaler og finale En anerkendt fægteekspert har udtalt, at konkurrencen i international kårdefægtning i dag er så hård, at nummer 50 ved et VM på en god dag ville kunne slå nummer 1, og nummer 90 kunne være kommet ind blandt de bedste 16. Så der er mange om buddet, og det vil være en stor præstation for Kasper Pedersen at gå videre fra puljerne. |
JAF STÆVNET 2007
Point-regn over Århus-fægtere
Weekendens internationale fægtestævne på kårde i Århus, JAF Jubilee satellite world cup tournament, udløste en sand point-regn over de deltagende århusianske fægtere. Kasper Pedersen, senior herre kårde, blev nr. 3 og fik 2 point til verdensranglisten, mens Jannie Høtoft og Julie Hansen, senior dame kårde, nåede kvartfinalerne og blev hhv. nr. 5 og 7, hvilket giver et point til dem hver. Stævnet var arrangeret af Jysk Akademisk Fægteklub, JAF. Kasper Pedersen fastholdt, at han er et af Danmarks up-coming fægtetalenter, der med sin teknik og spidskontrol har muligheden for at markere sig på internationalt plan. Kasper vandt første udslagningskamp mod Troels Antvortskov fra Danmark 15-7, og i den efterfølgende udslagningskamp møder han danskeren Martin Jensen. Kampen står lige frem til sidste touché, som Kasper vinder, hvorefter kampen slutter 15-14 til Kasper. Herefter mødte han esteren Sven Jarve, som pt. rangeres som nr. 50 i verden. Esteren var desværre for stor en mundfuld for Kasper Pedersen, og kampen endte 9-15. Sven Jarve vandt turneringen samlet på herre kårde. Jannie Høtoft vandt over Rikke Geertsen fra Danmark i sin første udslagningskamp, som først blev færdig i 3. omgang med stillingen 15-9 i Jannies favør. I næste udslagningskamp skulle Jannie møde svenske Hanna Sjögren, og kampen ender 7-15, hvorefter Jannie var ude af turneringen. Modstanderen i Julie Hansens første udslagningskamp var Kristine Spøer fra Danmark, hvor Julie gang på viste sine elegante flêcher, hvilket giver hende en overbevisende sejr på 15-11. I Julies næste udslagningskamp var modstanderen danske Nina Aabech, og kampen udviklede sig til en sand gyser med de afsluttende cifre 13-15, hvilket sætter punktum for Julies videre fægtning. JAF udtrykker stor tilfredshed med placeringen af de århusianske fægtere, som efter nytår vil deltage i flere world cup stævner med fokus på at blive udtaget til de internationale mesterskaber i 2008. Top 3 på senior dame kårde:
Top 3 på senior dame kårde: 1) Hanna Sjögren, Sverige (SAF) 2) Nina Aabech, Danmark (Fægteklubben Trekanten) 3) Anne Katrine Hjort Nielsen, Danmark (Hellerup Fægteklub) 3) Louise Hooge, Danmark (Fægteklubben Trekanten) 5) Jannie Høtoft, Danmark (JAF) 7) Julie Larsen, Danmark (JAF) 9) Jette Lykke Jensen (JAF) 13) Ann Sofie Hald ( JAF) Top 3 på senior herre kårde:
1) Sven Jarve, Estland 2) Mads Eriksen, Danmark (Hellerup Fægteklub) 3) Kasper Pedersen, Danmark (JAF) 3) Wojtek van Barneveld, Holland (Fægteklubben Trekanten) 30) Bjarke Møller Madsen (JAF) 31) David Lalley (JAF)
Yderligere oplysninger om stævnet kan fås hos stævnekoordinator Jannie Høtoft, 2530 4857, eller jannie@8k.dk
. |
EM i fægtning – Kasper Pedersen fra Århus deltager I den kommende uge, 2.-7. juli, kæmpes der i Gent i Belgien om Europamesterskaberne i fægtning. Kasper Pedersen fra Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) i Århus deltager på kårde, som afvikles for herrerne onsdag den 4. Juli. Selvom Kasper, på linje med andre danske elitefægtere, ofte deltager i internationale stævner, er det første gang, han deltager i et af de store, internationale mesterskaber, og EM bliver utvivlsomt hans hidtil største udfordring. Men med sin direkte, offensive fægtestil, stærke konkurrencepsyke og gode fysik har han dog bestemt mulighed for at overraske nogle af de stærke nationers rutinerede fægtere. EM afgøres på alle fægtesportens tre våben – kårde, fleuret og sabel – for begge køn og både individuelt og for landshold. Kasper Pedersen deltager på kårde individuelt. Da kun to herrekårdefægtere har klaret Dansk Fægte-Forbunds udtagelseskrav, og der skal tre til et hold, deltager Danmark ikke i holdturneringen i denne disciplin. Kasper Pedersens meritter og rapport fra hans indsats ved de Nordiske Mesterskaber: Kasper Pedersens hidtil bedste resultat er en bronzemedalje fra efterårets JAF Jubilee Tournament, som er et internationalt World Cup Satellit-stævne. Også i løbet af foråret har Kasper dog vist god form, og senest klarede han sig flot, da Dansk Fægte-forbunds 100-års jubilæum i sidste uge blev fejret med afholdelse af Nordiske Mesterskaber i Odense. Med fire sejre i fem kampe i den indledende pulje fik han en god seedning til udslagningskampene, hvor han da også vandt sine kampe i både 64-tableauet og 32-tableauet. Først i kampen blandt de sidste 16, altså 1/8 finalen, måtte Kasper give sig efter en flot kamp mod den stærke nordmand Dino Milak. Efter at de to fægtere havde fulgtes ad det meste af kampen, lykkedes det til slut Milak at rykke fra føring til Pedersen 11-10 til sejr 11-15. ”Milak lagde ud i et meget højt tempo, og jeg kunne ikke trække ham ned i gear. Så jeg måtte fægte kampen på hans vilkår, hvilket gik overraskende godt – lige indtil slutningen, altså. Det var godt at mærke, at teknikken i øvrigt kunne stå sig i så højt et tempo,” sagde Kasper Pedersen efter kampen. ”Nordmændene er, ligesom svenskerne, noget stærkere end os, når det gælder herrekårde, hvilket jo tydeligt kan ses på resultatlisten fra NM. Men man må da sige, at det er passende, at det er os, der skal repræsentere Danmark på herrekårde ved EM, der også tager de bedste danske placeringer her ved NM”, siger Kasper Pedersen, der med sin 12.-plads blev næstbedste dansker i herrekårdeturneringen. Den anden dansker, der er udtaget til EM på herrekårde, Martin Jensen fra Fægteklubben Mahaut i København, blev nummer 10. Det er i øvrigt første gang i mange år, at én af de danske deltagere på herrekårde er fra en jysk klub, og vi er i JAF meget stolte af at sende Kasper Pedersen til EM. De seneste år har JAF to gange været med til at repræsentere Danmark ved store mesterskaber, idet vi har haft deltagere på damekårde ved de seneste to VM-turneringer. |
Århusianske fægtere til EM I juli måned fægtes der EM i Belgien, og i maj Veteran-EM i Schweiz. Ved begge turneringer bliver der deltagelse af fægtere fra Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) i Århus. Kasper Pedersen er af Dansk Fægteforbund (DFF) blevet udtaget til at repræsentere Danmark på kårde ved EM i Gent i Belgien, der fægtes fra 2. til 7. juli. Kaspers hidtil bedste resultat er en bronzemedalje fra efterårets JAF Jubilee Tournament, som er et internationalt World Cup Satellit-stævne. Dette flotte resultat gav ham de verdensrangslistepoint, som har gjort, at DFF nu har udtaget ham til EM. Siden da har Kasper fortsat vist god form til stævner i både Danmark, England, Tyskland og Sverige. I Påsken opnåede han en fin placering blandt de bedste 32 ud af 152 deltagere ved Birmingham International i England. EM bliver dog utvivlsomt hans hidtil største udfordring. Men med sin direkte, offensive fægtestil, stærke konkurrencepsyke og gode fysik har han bestemt mulighed for at overraske nogle af de stærke nationers rutinerede fægtere. EM afgøres på alle fægtesportens tre våben – kårde, fleuret og sabel – for begge køn og både individuelt og for landshold. Kasper deltager på kårde, både individuelt og i holdkonkurrencen. Carin Cederquist hører til de mest rutinerede fægtere i Danmark, men ved Veteran-EM i Schweiz, 17.-20. maj i St. Gallen i Schweiz, hvor alle jo i sagens natur har stor rutine, bliver det snarere hendes hurtighed og aggressivitet, der kan give hende et godt resultat. Carin fægter, ligesom Kasper, kårde, og i 2001 gjorde hun det så godt, at hun opnåede en fornem 8.-plads ved et World Cup-stævne i Göteborg og en placering som nummer 69 på verdensranglisten. |
Stor århusiansk deltagelse ved DM i fægtning
Med stor iver og et par medaljehåb tager hele 19 fægtere fra Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) i Århus til DM, der afgøres i Odense over tre dage med start Store Bededag. Traditionen tro afgøres danmarksmesterskaberne i fægtning i Bededagsferien i Odense. Der fægtes på alle fægtesportens tre våben, kårde, fleuret og sabel, for damer og herrer, individuelt og hold. Fra JAF er der deltagere af begge køn på kårde og fleuret. På individuel herrekårde har Kasper Pedersen, der om to måneder skal repræsentere Danmark ved EM, begrundet håb om at kunne tage en medalje. "Jeg går efter at forbedre min syvendeplads fra sidste år, og det tror jeg også på, jeg kan", siger han. En sådan forbedring indebærer et skridt fra kvartfinale- til semifinaleplads og dermed mindst en bronzemedalje. "Det er meget afgørende med en superkoncentreret indsats i de indledende puljekampe, så man er sikker på først at møde de rigtig svære modstandere i de sidste kampe i udslagningen. Men hvis det lykkes, er der gode chancer for, at jeg kan nå semifinalen", afslutter Kasper Pedersen sin vurdering af egne chancer. Yderligere håb om medaljer til JAF må samle sig om holdkonkurrencen i damekårde. Holdet er i forhold til sidste år blevet forstærket med Carin Cederquist, der har besluttet at genoptage lidt konkurrencefægtning efter ikke at have været stævneaktiv de sidste par år. Hun deltager også senere i maj i veteran-EM. Jannie Høtoft, holdets kaptajn, mener, at mens det bliver svært at tage medaljer individuelt på damekårde, har JAF den nødvendige bredde på holdet. En holdkamp i fægtning afgøres mellem hold à tre fægtere (mulighed for én udskifter), der alle møder hinanden indbyrdes – altså i alt ni kampe – og der fægtes i cup-system frem til finale, hvor der til DM sædvanligvis er høj spænding og ditto stemning blandt de rivaliserende klubber.
Oversigt over DM-deltagere fra JAF
Kårde Damer individuelt: Ann Sofie Hald, Julie Hansen, Marianne Høgh Olesen, Jannie Høtoft, Jette Lykke Jensen, Anja Herold Thomsen Damer hold: Carin Cederquist, Ann Sofie Hald, Julie Hansen, Marianne Høgh Olesen, Jannie Høtoft, Jette Lykke Jensen, Anja Herold Thomsen Herrer individuelt: Jan Jacobsen, Jeppe Friis Madsen, Bjarke Møller Madsen, Kasper Pedersen, Adam Lund Søbrink Herrer hold: Malte Gemzøe, Jan Jacobsen, Bjarke Møller Madsen, Kasper Pedersen, Martin Brandt Rasmussen, Adam Lund Søbrink
Fleuret Damer individuelt: Signe Eggers-Weber, Julie Hansen Herrer individuelt: Gerhard Dirdal, Malte Gemzøe, Jesper Jensen, Andreas Jørgensen, Kasper Pedersen, Jesper Søndergaard, Martin Brandt Rasmussen Herrer hold: Gerhard Dirdal, Malte Gemzøe, Jesper Jensen, Andreas Jørgensen, Jesper Søndergaard, Martin Brandt Rasmussen |
Stort fægtestævne for børn og unge i Århus lørdag d. 21. april 121 børne- og ungdomsfægtere stiller lørdag op til fægtestævne i Jysk Akademisk Fægteklub (JAF) med forældre, søskende og trænere som heppekor. Yngste fægter er 5 år, og den ældste er 20. Fælles for dem er, at de har en fritidsinteresse, som alle ved, hvad er, men fægtning har stadig et begrænset deltagerantal. Weekendens stævne i DGI-huset, Århus, viser, at udviklingen er ved at vende for Dansk Fægteforbund, og der er fremgang i medlemstilgangen hos de danske fægteklubber. JAF stiller med 20 fægtere bl.a. Nathalie Ahl, 16 år, der som kadet fægter kårde. Hun har været til en mange stævner og synes, det er fedt, at så mange kommer til Århus til klubbens stævne. Nathalie siger: "Det er sjovt at fægte til konkurrencer, fordi man møder nogle nye, som man ikke ser til træning." Nathalie er konkurrencemenneske, så når hun går på pisten, handler det om én ting: At vinde! Fra JAF kommer også Malthe Bendtsen, som er 9 år og fægter minior-fleuret. Malthe startede med at fægte i september sidste år, og det er hans første stævne. Han glæder sig, og det gør hans mor, Trine Bendtsen også. "Derhjemme fægtede Malthe med stort set alt, så det var helt naturligt, at han skulle starte med at gå til fægtning", forklarer Trine. Vi krydser fingre for gode resultater til JAF-fægterne.
Til JAF’s stævne fægtes der på fleuret, kårde og sabel og i kategorierne: Miniorer (-1997), puslinge (1995-1996), dreng/pige (1993-1994), kadet (1990-1992) og junior (1987-1989).
Der er tilmeldt fægtere fra klubber i Aalborg, Thisted, Odense, Varde, Vojens, Kalundborg, Holbæk, Roskilde og København.
Stævnet afholdes i DGI-huset (bag Banegården og Bruuns Galleri), Værkmestergade 17, Århus, og det begynder kl. 9.30. Der fægtes to indledende puljerunder og herefter udslagningskampe, som fægteren skal vinde for at fortsætte i turneringen. |
|
|
 |