 |
Dansk licens
Dansk licens koster 150 kr. og følger Dansk Fægteforbunds regnskabsår, dvs. 1. juli - 30. juni (eller fra JAF-stævnet over årets øvrige stævner til DM). Dansk licens bestilles gennem klubbens kasserer og betales sammen med kontingent for 3. kvartal.
Fægtere fra 15 år og opefter samt voksne fægtere skal være i besiddelse af dansk licens, når de deltager i danske turneringer (Skrydstrup Cup, Århus Cup, nationale ranglistestævner, DM og lignende).
Fægteren bedes holde sig orienteret om DFFs kriterier for tildeling af dansk licens via www.faegtning.dk.
Man kan altid kontrollere, om man er i besiddelse af dansk licens ved at klikke ind på www.faegtning.dk og videre under Licens, eller direkte på vores egen server. |
International licens
International licens kaldes også FIE-licens. Licensen koster 250 kr. og gælder for fægteåret - fra VM til VM (typisk i perioden ca. 1. oktober til ca. 30. september). International licens bestilles gennem klubbens kasserer og betales sammen med kontingent for 4. kvartal. For at indløse international licens skal man være i besiddelse af dansk licens.
Unge fægtere fra 15 år og opefter samt voksne fægtere skal være i besiddelse af international licens, når de deltager i FIE-turneringer (satellitstævner, world cups, A- og Grand Prix-stævner og lignende), uanset om disse holdes i Danmark eller i udlandet.
Man kan altid kontrollere, om man er i besiddelse af international licens ved at klikke ind på www.fie.ch og videre under Licences. |
|
|
 |